Hop til hovedindholdet

Foreningen Jordforbindelsen

Rodfæste - Naturterapi for kvinder i Vendsyssel (Hjørring formiddag - Sensommer 2022)


Dato og tid

Torsdag d. 18. august 2022 kl. 10:00 til torsdag d. 13. oktober 2022 kl. 13:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 17. august 2022 kl. 23:55

Sted

Tolne Skovpavillion, Bakkevej 65, 9870 Sindal Tolne Skovpavillion
Bakkevej 65
9870 Sindal

Rodfæste - Naturterapi for kvinder i Vendsyssel (Hjørring formiddag - Sensommer 2022)


Arrangementsbeskrivelse

Kursus for kvinder, der har brug for at vende tilbage til hverdagen efter en livskrise som følge af eksempelvis stress, angst, depression, skilsmisse, kræft, hjerte-kar-sygdom, smerte, overvægt eller diabetes.
Men motivationen for at deltage kan også komme fra interesse i at bruge naturen som redskab i forebyggelse af stress/depression.

Kurset er et rehabiliteringstilbud, der foregår i naturen.
Tilbuddet har gennem flere år været en del af det etablerede sundhedstilbud i kommunalt regi i eksempelvis Faaborg-Midtfyn kommune og i Svendborg kommune.

Kurset varer i 9 uger med en mødedag om ugen af tre timers varighed

Rodfæste er naturoplevelser og samvær i Vendsyssels smukke natur.

Få gang i kroppen, mere styrke og energi og oplevelser i naturen.

Sammen med erfarne instruktører med uddannelse i naturterapi, hvoraf minimum den ene har sundhedsbaggrund, vil deltagerne udforske og opleve naturen, bl.a. gennem fællesskab, kroppen, bål og opmærksomhedstræning.

Deltagerne kommer til at opleve naturens forunderlige verden og kommer til at mærke de urinstinkter vi alle har helt tilbage fra dengang, vi levede i og af naturen. De kommer til at mærke den tryghed og indre ro, som naturen kan give, med referencer til jægersamler-kulturen og evolutionspsykologien.

Praktisk info og ansøgning

Det forventes at deltagerne kan gå minimum 3 kilometer, og i udgangspunktet kan deltage til alle 9 møder for at være med.
Vi mødes 9 torsdage på forskellige lokationer i Vendsyssel fra den 18/8 til den 13/10. Alle dage fra 10.00 til 13.00.

Datoerne er som følger:

  • 18/8 - Tolne Skovpavillion
  • 25/8 - Offentliggøres ved opstart
  • 1/9 - Offentliggøres ved opstart
  • 8/9 - Offentliggøres ved opstart
  • 15/9 - Offentliggøres ved opstart
  • 22/9 - Offentliggøres ved opstart
  • 29/9 - Offentliggøres ved opstart
  • 6/10 - Offentliggøres ved opstart
  • 13/10 - Offentliggøres ved opstart

Præcise mødesteder/adresser kommunikeres direkte til deltagerne.

Der serveres kaffe/the hver gang og der er mulighed for at spise en lille medbragt madpakke, hvis man har brug for det i løbet af formiddagen.

MEDBRING SELV KOP OG LIGGEUNDERLAG.

Hvis der er spørgsmål til forløbet kan man kontakte Katrine Vangsted på mail katrine@foreningenjordforbindelsen.dk eller pr tlf 24 44 36 27. 

Der er et tilmeldingsgebyr på 35 kr. pr. deltager, som ikke refunderes ved annullering af tilmelding.

Foreningen Jordforbindelsen

Foreningen Jordforbindelsen har siden etableringen i 2018 tilrettelagt tilbud for voksne i Vendsyssel.
Aktiviteterne fokuserer primært på brugen af natur og dyr til at skabe gode rammer for læring, gode relationer, samt fysisk og mental sundhed.
Foreningens kompetencer benyttes også i målrettede tilbud for børn/unge med særlige behov.
Foreningens tilbud udvikles og tilrettelægges af ca 50 frivillige og hvert år er der ca 1.500 deltagere.

Se i vores kalender hvornår der er nye aktiviteter i Foreningen Jordforbindelsen.
Følg også meget gerne Foreningen Jordforbindelsen på:
Facebook og Instagram.

Du er også meget velkommen til at kontakte foreningen med forslag til nye aktiviteter eller spørgsmål om forening eller aktiviteter.
Skriv gerne en mail på:
kontakt@foreningenjordforbindelsen.dk

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Foreningen Jordforbindelsen
Katrine Vangsted

Tlf: +45 24 44 36 27
katrine@foreningenjordforbindelsen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Foreningen Jordforbindelsen
Katrine Vangsted

Tlf: +45 24 44 36 27
katrine@foreningenjordforbindelsen.dk