"De grønne asparges" for kvinder i Hjørring
Gratis og anonymt fællesskab for voksne kvinder med asperger, som ønsker at mødes med andre voksendiagnosticerede aspergere.
Gruppen er for kvinder fra 25 år og opefter.
Deltagerne mødes en gang om ugen i 2 timer i 8 uger med
opstart torsdag 23. oktober kl 19.00 i Forsamlingsbygningen i Hjørring.
Møderne afholdes i rolige og afslappede omgivelser, hvor et energineutralt rum giver frit spil for tanker, ord og erfaringer.
Der er max. 10 deltagere på holdet.
Mødelederen selv er en kvinde, som er voksendiagnosticeret asperger og derfor kender til mange af de udfordringer, der kan påvirke dagligdagen.
1. Velkomst, kort om Foreningen Jordforbindelsen, etik og intro:
- At få en diagnose og hvordan vi tackler den.
2. Maskering og stress
- Hvornår maskerer vi og hvordan bliver vi påvirket af stress?
3. Energiforvaltning
- Hvordan forvalter vi vores energi, hvad giver plus og minus på energikontoen?
4. Relationer og det sociale
- Hvilke relationer har vi og hvordan bruges de samt hvornår og hvordan er vi sociale?
5. Familieliv, parforhold, børn, arbejds- og privatliv
- Hvordan får vi det til at hænge sammen?
6. Sanser
- Hvordan lever vi med vores skærpede sanser og hvilke mestringsstrategier bruges til dem, vi har sværest ved?
7. Emner efter deltagernes ønsker
8. Redskaber/mestringsstrategier til et bedre liv
Deltagelse er gratis og anonymt.